Modtagerne 2018

Gamle og nye håndværk vinder medaljer

Opgavebeskrivelse: Dansk Industri og Håndværks MedaljeFond i Østjylland Medaljemodtagere 2018 FOTO: Flemming Jeppesen, Fokus Tekst: Sted: Aarhus Rådhus Optagelsedato: 2018.05.17

Årets medaljemodtagere 2018 med Hans Kongelige Højhed Prins Joachim og Årets Æreshåndværker 2018 Michael Holm i midten.

Østjyllands 25 bedste lærlinge er udvalgt

Medaljeprisen uddeles for 29. gang:

Medaljeprisen, 25 medaljer til de bedste lærlinge i Østjylland, bliver den 17. maj uddelt af HKH Prins Joachim på Aarhus Rådhus. Det er Aarhus Haandværkerforening og Dansk Industri, der hylder regionens bedste unge håndværkere og uddeler en særlig pris til Årets Lærling, for 29. gang.

  • Det er altid en stor fornøjelse at uddele priser til regionens bedste lærlinge. Bag hver eneste prismodtager gemmer sig et ungt menneske med store evner og en interessant historie. Et menneske, som kommer til at spille en stor rolle for danske virksomheder, siger bestyrelsesformand i Haandværkerforeningen, malermester Søren Dyhr fra Malerfirmaet Ernst Hansen, der håber, at medaljeprisen kan være med til at trække flere unge ind i håndværksfagene.
  • Danmark kommer til at mangle håndværkere i fremtiden, og de faglærtes status har ikke været højere i mange år. Så jeg håber, at de 25 unge, der modtager en medaljepris af HKH Prins Joachim, kan være til inspiration for tusinder af andre unge i det østjyske, siger Søren Dyhr.

Medaljerne går til de 25 bedste lærlinge, som har afsluttet en erhvervsfaglig uddannelse inden for industri eller håndværk på en virksomhed i en af følgende kommuner: Århus, Skanderborg, Silkeborg, Favrskov, Randers, Syddjurs og Norddjurs. Ved den afsluttende tekniske skoleuddannelse skal medaljemodtageren desuden have opnået en karakter på mindst 10 i gennemsnit.

Prisen som Årets Æreshåndværker går traditionelt til en østjyde, der har gjort sig særligt bemærket. En person, med rødder i Østjylland, der mestrer sit felt med en sådan dygtighed og i en sådan grad, at det er blevet kendt langt ud over Østjyllands grænser.

Indstil Lærling